Den første udgave af Tisvilde Kortfilmfestival blev afholdt med stor succes og glæde blandt deltagerne. Festivalen blev afholdt på en enkelt dag med talks, debatter og selvfølgelig… visninger og fejring af de 10 udvalgte kortfilm.
Hovedprisen, “Årets Clausen”, blev uddelt af Erik Clausen i samarbejde med juryen, bestående af Jahfar Muataz, Misam Avaz, Johannes Rose, Dorrit Andersen og Emma Le Marc. Prisen blev tildelt filmen Ridder Lykke, instrueret af Lasse Lyskjær Noer. Filmen, der blander humor med en rørende historie om sorg og tab, blev også nomineret til en Oscar, hvilket understreger dens betydelige kvalitet og indtryk.
Publikumsprisen gik til Boner Boy, instrueret af Michael Erik Brink. En film som ærligt skildrer en ung musikproducers personlige kampe og romantiske udfordringer.
“Årets Clausen”-prisen blev generøst sponsoreret af Kameraudlejningen, Filmstationen, Lysudlejningen og produktionen.dk.
